Pagina:Decurtins - Rätoromanische chrestomathie, VI.djvu/513

Ils Psalms da David

495

45’Ls dand aint sieu command,

Et els ’l observand,
Haun salvô sa lia
Fand la vœglia sia.
7. Et tü ’ls hæst, ô Dieu,
50’N il bsœng exodieu,
’Ls hæst træs tia virtüt,
Do suenz agüd,
Et da mæl spendrôs,
’Ls perdunand lur pchios
55Però cu ’ls reprender
Sch’els t’sulaiv’n offender.
8. Pertaunt celebrè
’L Sêgner e ’l lodè,

Bain giu s’isnugliand.

[p. 329]                  60Et co adurand

Da cor sieu sænch nom,

Sü ’l munt da sion,
Perchê Dieu Ôtissem,

Eis ferm & Santissem.

Psalm. C.

Una admonitiun ch’ün dess diligaintamang frequentær las commœnas respædas da ’ls fidels & in aquellas lodær & celebrær Dieu per sia misericordia
& vardæt.

1. Vus chi sur terra steis, cantè,

Cantè à Dieu, da d’ôt giüvlè,
A ’l Sêgner cun delett servi
Et cun ’legrezza tiers el gni.
52. Pür sapchias ch’el è ’l Sêgner vair,
Chi n’s ho creô træs sieu pudair,
E ’l pœvel nus ch’el ho tschernieu,

Cert eschens e ’l trœp da ’l pæsg sieu.

[p. 330]      3. Schi træs sas portas izen aint

10Cun lôd, e cun ingratiamaint

In sia cuort, per celebrær
Sieu sænch nom & quel per lodær.
4. Perché chia Dieu d’buntæt eis plain,
Et in æternum quella vain
15Cert à dürær, eir sia vardæt,

Rumagnia d’ætæt in œtæt.