Pagina:Decurtins - Rätoromanische chrestomathie, IV.djvu/696


688 Placi a Spescha moda de ræsdar: a — quæls, k' han: er: e — quæls, k' han: ir: i ne: e. quæls, k' han enten la medæma moda temps [p. 108] præsent: a — retegnen quæl el temps vargau, e vegnent — ne prenden: e — Quæls, k' han: e — mùdan quæl ent: æ — Quæls, k' han: i — han æ: e — e retegnen 5 domadus. Æi para ded æsser dificultats ent il skriver de dublæzias literales; mo gl' æi naginas — pær — çæi in di: quæla — tshæl — æla — lena — stela — bela — kadeina — maseina — mòma — enzena — tera — tiara — rebela — rebele & e di æra: quælla cælla — ælla — lenna — 10 stella — bella — kadeinna — maseinna — mòmma — enzenna — terra — tiarra — rebelle & Dóbliadas pon mo las literas læves vegnir; mintgin skrivi sco æl plaida. Tòt quæi, k' æra de basegns, resalvon las irregularitats, al pievel 15 kómin, hai iou de quæi objekt skrit. Quæi quin hai iou fatg d' entshata, kun quæl kontinuau, e speronza! finiu. A ti, o pievel kòmin! pær tei, o giuventegna grishuna! hai iou enterpriu quælla lavuræta kou. Lege, e surlege quælla, pærtratga, e surpætrtratga … quælla, iou quinta, e quinta de quintar il ver, k' ælla dæti a ti 20 vera, e klara, gæ tshou d' enlou klaramein resplendente glish sin tgæi fundamen ti hagies de centar tæs studis, e tæias scienzias! Iou ditg a ti, giuven grishun! k' æi dæti nagin auter fundamen tier studis, e scienzias, ka la pærfætga savida da tiu Lungatg matern; [p. 104] pærçæi gl æi kaussa dezidida, ke totas nossas sabientshas serefierien anavos 25 sin il Lungaç, e sin las tshafadas de noss' audida, e væsida; il Lungatg æi quæl, ke præsenta tót quæi, e pær konsequenzia æi quæl, ke dat il fundamen … de noss studis, e scienzias. Iou hai ditg: il Lungatg, e: la pærfætgia savida de quæl „sæi il fundamen de studis, e scienzias pær la Giuventegna grishuna;. Sh' il Lungaç, 30 æi, she tga nin duæss æi æsser auter, k' il grishun, depia ke nus quæl naturalmein … savein il pli pærfætg? Va ela Germania — va en Frontsha — Italia — Spagna — Portugal … — magari va el Ungaria, e Tŭrkia — va aunk pli lonsh pær servætshs, … — Mistregns, kuriositats, ne Lungatgs; dai adatg sils plaids, enzennas, 35 … e midadas de quæls, las klavs has ti, il fundamen has ti, e tòt vegn ad æsser a ti maneivel, ed enpærneivel. Va pær tia patria romantsh' entuorn, seies kurios, dai adatg sils plaids, enzennas, e mŭdadas, e tia kontenthientsha vegn gleiti ad æsser konplenida. Ti pos æsser de la Kadi — Lumnæza — Fopa — Flem — Trin 40 — d' il Plaun — de la Tomliaska — Sursaissa romantsha — de Shons

-699-

Literatura grisuna vædra